Breakthru!
I dag har jeg overskredet en kæmpe personlig grænse. Stefan og jeg besluttede os nemlig for at tage i svømmehallen, hvilket jeg ikke har været i 10-12 år, hvis ikke mere. Jeg har altid undgået det hvis muligt, fordi jeg simpelthen hader at skulle klæde om – for ikke at tale om at bade og vise mig i badetøj – foran andre.
Det har været sådan så længe jeg kan huske – selv som helt lille har jeg aldrig villet skifte til badetøj på stranden, hvis folk kunne se mig, og jeg har altid undgået bad efter idrætsundervisning i skolen.. Jeg er enormt bevidst omkring, at folk kan se mig, også selvom jeg ved, at de er fuldstændig ligeglade. Men i dag skulle det altså være – og jeg klarede det! Og selvfølgelig gjorde jeg det, for der er jo egentlig ikke noget i det, men jeg synes bestemt ikke, at det er rart.
Selve svømningen gik fint nok, men jeg var overrasket over, hvor hårdt det var! Jeg fik virkelig pusten op (måske fordi jeg halvdelen af tiden glemte at trække vejret, og så fik vand i næse og mund, når jeg huskede det..), men det var bare fedt at mærke, at det “virkede”. Jeg har sikkert lignet en elefant, der var ved at synke, det meste af tiden, men frem og tilbage kom jeg da. Vi blev der ikke så længe, for Stefan fik af en eller anden grund ondt i den ene hånd af det, så vi stoppede, mens legen var god. Men det blev da til 600 meter med en følelse af, at jeg sagtens kunne have klaret mere. Så jeg har mod på at prøve igen (og så lader jeg bare være med at tænke på omklædningsdelen af det!)
Ellers har vi brugt dagen på at slappe af med film og fodbold i fjernsynet, og sådan kommer det nok til at fortsætte resten af dagen. Resten af denne lille miniferie skal jeg egentlig også bare bruge på at slappe af, inden jeg skal skrive eksamensopgave fra på mandag.
Har I nogle spændende planer for Kristi Himmelfarts-ferien? (eller bare weekenden, hvis I ikke er så heldige at have fri..)
I får lige en af mine yndlings-kom-i-godt-humør-sange for tiden med på vejen, nemlig Queen – “Breakthru”:









