Mathildes julestatus

01. På en måde er det endnu ikke helt gået op for mig, at vi allerede er et godt stykke inde i december. Jeg har jo ikke engang givet jer de sædvanlige henvisninger til mine yndlingsjulesange, “All I Want for Christmas Is You” med My Chemical Romance og “Vil du være min i nat?” fra yndlingsjulekalenderen, Juletestamentet.

02. Dog har jeg fået pyntet lidt op i min lejlighed, hvor jeg blandt andet har anskaffet mig en (kunstig) granguirlande. (At resten af min lejlighed til gengæld sejler i rod, snakker vi ikke om…)

03. På chokoladekalender-fronten går det ret godt. Uden helt at vide hvordan, har jeg i år fået anskaffet mig hele tre chokoladejulekalendere! Blandt andet en fra M&M’s, som dog har skuffet lidt indtil videre med hele fire dage i streg med Bounty!

04. Fordi tre julekalendere ikke helt er nok, har jeg traditionen tro også en skrabejulekalender. Indtil videre har jeg fem juletræer, så I kan bare overlade millionen til mig!

05. Jeg har været til to julefrokoster. Først en stille og rolig tøsejulefrokost i forrige weekend og så en noget vildere én af slagsen med mit arbejde i fredags. Jeg var først hjemme klokken 6 om morgenen efter en festlig aften, hvor jeg blandt andet fik imponeret underholdt mine kolleger med min ret så gennemførte luftguitar-/karaokeudgave af “Bohemian Rhapsody”.

06. I lørdags tilbragte jeg som følge af fredagens julefrokost hele dagen på min sofa. Min Moves-app fik lige trådt lidt på min dårlige samvittighed ved at minde mig om, at jeg i løbet af hele dagen gik lige præcis 0,0 kilometer.

07. Jeg er ikke begyndt på min ønskeseddel endnu.

08. Til gengæld er der heller ikke en eneste, der har spurgt efter min ønskeseddel endnu… *Indsæt stortudende emoji*

09. Heldigvis er jeg dog ikke helt gavefri, da jeg i år for første gang nogensinde har fået en pakkekalender! Indtil videre har gaverne budt på en skrubbebørste, en Toblerone, en hårspray (favoritten fra Aussie, da min veninde har købt en del af mine gaver i USA), en mini-håndsprit, Løvernes Konge-strømper, en dåsecola, et lille spejl med ugler på og en pakke Coco Pops Crunchers. Jeg er så meget fan af daglige gaver!

Hvordan går jeres december indtil videre?

The Book of Mormon – musicalen

Dette indlæg har været længe undervejs, da det nu er næsten præcis en måned siden, jeg var på musicalweekend i London (læs mere om min ferie her og her). Grunden til denne forsinkelse er, at det på en gang er virkelig vigtigt, men samtidig næsten umuligt for mig at skrive et værdigt indlæg om min ubetingede bedste oplevelse fra London: The Book of Mormon-musicalen! Vigtigt, men umuligt, fordi musicalen var så god, at ord ikke tilnærmelsesvis kan beskrive det. Jeg vil nu alligevel gøre et forsøg i håb om at kunne videregive min begejstring til jer derude.

Det er ikke min oplevelse, at The Book of Mormon er særlig udbredt i Danmark. Selv havde jeg sporadisk hørt om den, men fik først hørt soundtracket et par uger før vores ferie, da min veninde havde ønsket, at vi skulle ind at se forestillingen. Fra første sang var jeg hooked, og soundtracket har stort set været på repeat lige siden!

Handlingen:

Hvis I ikke før har hørt om musicalen, kan jeg fortælle, at den handler om mormonerne, der er en (amerikansk) kristen bevægelse, som tror på et tredje testamente, der angiveligt skulle have været begravet i baghaven hos den mand, der skulle blive kendt som profeten Joseph Smith. Musicalens hovedpersoner er de to unge mormoner, Elder Price og Elder Cunningham, der efter at have studeret på et missionary training center, gør sig klar sammen med deres medstuderende til to og to at tage ud i verden og rekruttere medlemmer til bevægelsen.

Det lyder umiddelbart som en form for hjernevasken for at få teatergængerne til selv at lade sig rekruttere – men her må jeg så hellere fortælle jer, at musicalen er skrevet af forfatterne bag South Park, Trey Parker og Matt Stone. I samme stil som i South Park bliver historien altså serveret med et tykt lag sarkasme og krydret med den ene upassende kommentar efter den anden.

Dette kommer især til udtryk, når de to elders – Elder Price, som er den klassiske. populære all-American highschool-type, og Elder Cunningham, der er venneløs, nørdet og ikke mindst har tendens til at lyve om alt – bliver sat sammen for at tage til Uganda. I Uganda bliver de sendt til en lille landsby, hvor beboerne mildest talt ikke har tiltro til, at religion kan hjælpe på deres kummerlige forhold. 80% af beboerne har AIDS, og de lever i sult og krig med en krigsleder, der vil omskære alle piger i landsbyen – hør bare sangen Hasa Diga Eebowai, der direkte oversat betyder “F*ck dig, Gud” ;) .

Mere af handlingen vil jeg ikke afsløre direkte, men jeg kan love jer, at det er sjovt at opleve, hvordan Elder Price, hvis største ønske er at blive en god og tro mormon, der opnår “something incredible”, pludselig kommer til at tvivle på sin tro, mens Elder Cunningham pludselig oplever, at hans lystløgne har en positiv virkning på de afrikanske landsbyboere, der får øjnene op for den mormonske tro.

Sangene:

Selvom jeg prøvede at undgå det, kunne jeg ikke lade være med at smide et link ind til en af sangene fra musicalen i det ovenstående. Sangene i musicalen er så gennem-fantastiske, at de nærmest fortjener nævnelse hver og en. Det er et sjældent fænomen, men jeg kan simpelthen ikke nævne én eneste sang på soundtracket, som jeg ikke kan lide!

Alligevel har jeg dog et par (ahem…) favoritter, som jeg vil fremhæve her i indlægget – og som jeg virkelig håber, at I vil give jer tid til at høre:

“Hello!” er musicalens åbningsnummer, hvor vi hører alle de unge mormoner stemme dørklokker i håb om at rekruttere folk til deres religiøse bevægelse. Jeg er vild med brugen af dørklokker som hovedinstrument, og sangen er så fuld af humor, at jeg griner fra første tone. Replikker som “Eternal life is super fun!” og “This book will change your life… So you wont burn in hell!” hjælper bestemt på dette og viser allerede her den sarkatiske tone, der ligger til grund for hele musicalen.

Hasa Diga Eebowai, som jeg allerede har nævnt én gang her i indlægget, er efter min mening en af de sjoveste sange i musicalen, til trods for at emnerne i sangen egentlig er ret alvorlige. Dette er et kendetegn for hele musicalen, hvor der gang på gang bliver joket til langt over grænsen med alt det, man normalt ikke må lave sjov med.

I “Turn It Off” bliver der i dén grad lavet sjov med de mormonske værdier. Sangen handler om, at mormonerne har et “nifty little trick” til at undgå alle ubehagelige eller forbudte følelser – dette kan fx være sygdom i familien eller homoseksualitet. Her mener mormonerne i musicalen, at man blot skal “turn it off like a light switch”, og så behøver man slet ikke at forholde sig til det ;) .

I “All-American Prophet” fortæller Elder Price historien om mormonerne til landsbyboerne i Uganda – suppleret af Elder Cunningham, der agerer TV-shop-salgsdame (“If you order now, we’ll also throw in a set of steak knives!”). Det er endnu en sang, hvor ironien flyder ud af højttalerne, og så er det i øvrigt nok den sang, hvor jeg synes, at musikken er allerbedst!

Til denne sang, “I Believe”, har jeg valgt en video, hvor den originale Elder Price, Andrew Rannells (som jeg vil vende tilbage til senere), optræder til Tony Awards 2011. På dette tidspunkt i musicalen har Elder Price tvivlet på sin religion, men har endelig fundet frem til, at det er hans kald at overbevise landsbyboerne i Afrika – og i dette tilfælde krigslederen General Butt-F*cking Naked (best name ever!) – til at blive mormoner. Hvis I kun skal høre en af sangene, skal det være denne, så I får set Andrew Rannells in action – han er fantastisk som den lidt naive, men totalt forpligtede Elder Price!

“Baptize Me” er min absolutte favoritsang i The Book of Mormon! Den handler om Elder Cunningham, der endelig har fået overtalt den afrikanske pige, Nabulungi, til at lade sig døbe og dermed slutte sig til mormonerne. Hele sangen spiller på, at den egentlig handler om, at de skal til at have sex for første gang (“I’m about to do it for the first time… And I’m gonna do it with a girl!”). Med de briller på bliver sangen dybt pervers – og det er hylende morsomt!

Castet:

Som nævnt ovenfor blev Elder Price oprindeligt spillet af Andrew Rannells, som I måske kender fra TV-serier som Girls og The New Normal. Desuden blev Elder Cunningham spillet af Josh Gad, som blandt andet er stemmen bag snemanden Olaf i Frozen (og bare dét er jo nok til at elske ham!). Da jeg så den engelske udgave, og de to i øvrigt ikke længere er med i broadway-castet, så jeg naturligvis et andet hold skuespillere, men jeg er alligevel nødt til at nævne dem her. Først og fremmest er de jo med på soundtracket, og så “embodier” de bare de to roller så godt! I deres måder at synge på kan man tydeligt forestille sig deres kropssprog og skuespil, og selvom jeg egentlig ikke ved om det er rigtigt, virker det som om, at rollerne er skrevet til dem. Jeg ville give alt for at opleve det originale Book of Mormon-cast!

Dog skal det siges, at jeg bestemt ikke var utilfreds med det engelske cast, som jeg så på Prince of Wales Theatre i London. De gjorde det super godt, og heldigvis var musicalen ikke lavet om i forhold til soundtracket, hvilket bestemt er en fordel for en småautistisk tryghedsnarkoman som mig ;) .

Jeg håber inderligt, at jeg med denne anbefaling har fået jer overbevist til at give The Book of Mormon en chance, enten som musical hvis I kommer til London eller New York, eller blot ved at høre soundtracket. Det er ikke uden grund, at den af anmelderne er kåret til “God’s favourite musical” og “The funniest musical of all time”!

London – shopping

Med et temmelig tætpakket program på min London-tur var shopping ikke vores førsteprioritet i denne omgang. Det stoppede mig dog alligevel ikke fra at få købt en halv kuffert et par småting ;) Først og fremmest fandt jeg “Nutella-boden” i Selfridges, hvor man kunne få lavet costum designed Nutella-glas. Tror I lige, at jeg var lykkelig? Nu ærgrer jeg mig bare over, at jeg ikke købte to, for jeg nænner jo ikke at tage hul på det! :D

Udover Nutella-glasset var mit favoritkøb nok min Harry Potter-tryllestav – for selvfølgelig kunne jeg ikke gå igennem Harry Potter Studios’ merchandisebutik uden at hive sådan en med mig hjem. :D Derudover gik jeg lidt amok i diverse juleafdelinger, hvor jeg fandt de fineste rensdyrsutsko samt en masse ting, der bare var for fine og/eller billige til at lade ligge. Jeg fik også sådan cirka tømt Primarks t-shirt- og nattøjsafdelinger, så jeg nu er top-klar til de kolde vinternætter i min lejlighed!

London – Mest i selfies

Så er jeg hjemme igen efter en fantastisk(!) miniferie i London – ja, faktisk kom jeg hjem i mandags, men først i dag har jeg haft tid til overhovedet at sidde ved computeren og kigge mine billeder igennem. Langt størstedelen af billederne forestiller mig og/eller min veninde, så jeg giver jer hermed “London – Mest i selfies”:

.

.

.

.

Ih, det var simpelthen den bedste tur, jeg overhovedet kunne forestille mig! Over de næste dage vil jeg komme med et par uddybende indlæg om nogle af vores oplevelser (især har jeg nogle musicals, jeg skal have overtalt jer til at se ;) ), og så håber jeg på at kunne få taget et par billeder af de ting, jeg fik shoppet, når jeg i morgen endelig er hjemme, mens det stadig er lyst udenfor :)

Upcoming ferie: London!

Jeg har vist slet ikke fået fortalt jer, at jeg meget snart tager afsted på en forlænget weekend til min absolutte yndlingsby, London!


(Billede lånt her)

Om 12 dage tager jeg en veninde under armen og drager mod Kastrup Lufthavn, hvorefter jeg et par timer senere endelig kan sætte benene i London. Jeg har efterhånden besøgt byen en del gange (dette bliver vist 5. gang), men uanset hvor mange gange jeg kommer dertil, tror jeg aldrig, at jeg bliver træt af stemningen og omgivelserne. I virkeligheden gad jeg godt at prøve at bo der, hvis jeg altså ikke var sådan en tryghedsnarkoman ;)

Nå, men her til aften fik jeg endelig tid til at få styr på diverse papirer, der skulle printes ud; vi har nemlig allerede booket en del oplevelser. Først og fremmest bliver det en rigtig musical-tur, da vi skal se intet mindre end tre musicals! Derudover har vi bestilt en tour i Harry Potter Studios (how could we not?), og så har vi også snakket om at tage på Madame Tussauds, hvor vi havde det rigtig sjovt på vores forrige besøg i byen. Som I måske kan fornemme, har vi at gøre med et ret pakket program, da alt dette skal foregå over en weekend. Jeg havde næsten selv mistet overblikket, så jeg har prøvet at sætte de forskellige aktiviteter ind i et lille skema (for alle ved jo, at farver gør alt mere overskueligt!):

Selvom der ikke er mange huller i programmet, vil jeg alligevel gerne høre, hvis I har nogle anbefalinger til noget, vi bare opleve i London! Især anbefalinger til spisesteder eller små, finurlige seværdigheder er kærkomne. Indtil videre er vi blevet anbefalet at besøge Jamie Olivers restaurant, så der har vi bestilt bord en aften – og så har jeg hørt rygter om en butik, der laver Nutella-glas med ens navn på, så der er vi vist også nødt til at lægge vejen forbi :D Derudover er der selvfølgelig den obligatoriske tur ned af Oxford Street med dertilhørende billig shopping i Primark – mon vi overhovedet når det hele? :P

(I øvrigt er dette ikke den eneste ferie, jeg har på tegnebrættet… Men mere om det på et andet tidspunkt! ;) )