På hjernen..
Jeg har ikke så meget at fortælle for tiden, da mine dage er meget ens. Jeg får ikke lavet så meget andet end at have enten musik eller drama på seminariet, arbejde med projekt i de to fag og så en masse babysitning om eftermiddagene. De sidste uger har jeg haft babysitterjobs 2-4 hverdage om ugen, så det tager selvsagt en del af min tid – men det er guld værd!
I mangel på mere interessante historier at fortælle, kan jeg vise jer den sang, mit musikhold skal spille, når der starter nye studerende efter sommerferien: Trashin’ the Camp fra Disney’s Tarzan. Det er den ultimative kom-i-godt-humør-sang, og det har indtil videre været rigtig sjovt at øve den. Dog er den SÅ iørefaldende, at man har den på hjernen døgnet rundt – og det kan I nu også få ved at trykke “play” herunder


Åh, synes i det hele taget at musikken fra Tarzan er et par ørehængere. Elsker soundtracket til den film. Ligesom med Løvernes Konge er det sådan en god blanding af totale ørehængere og feel-good numre og så bare de smukke stykker musik. <3