Boganbefaling til kræftpatienter og pårørende

Da jeg forleden dag var på besøg hos min mor, som jo er ramt af brystkræft, viste hun mig nogle bøger, hun netop havde lånt på biblioteket. Især en af dem fik hendes ansigt til at lyse op, selvom hun ikke havde læst nogle af bøgerne endnu. Bogen var stand up-komikeren Geos “Ikk’ for sjov – om kemo og comedy”, og grunden til min mors begejstring var et billede af en skål frosne ærter.

Bogen handler om, hvordan Geo først fik konstateret (og behandlet) testikelkræft og senere fik diagnosticeret en spredning af kræften til den ene lunge med en hård omgang kemobehandling til følge. Netop som i min mors tilfælde, oplevede Geo blandt andet et voldsomt madlede. Appetitten forsvandt, og når den endelig dukkede op i små glimt var det i en underlig parallel-form, der kun cravede ting som lakridser, chokolade og altså frosne ærter.

Og aldrig har jeg set nogens tænder løbe i vand, som da min mor “opdagede” denne gyldne kemo-opskrift! I det øjeblik var der intet, hun havde mere lyst til i verden end frosne ærter. Og så var der altså ikke andet for end at læse resten af bogen for at finde ud af, hvilke andre gode tips og historier ham Geo kunne byde på…

Udover ærtebilledet er “Ikk’ for sjov” en bog med en masse gode, ærlige og sjove betragtninger af det fuldstændig vanvittige, hårde og til tider tragikomiske forløb, man går igennem, når man selv eller en af ens nærmeste bliver ramt af kræft. Geo beskriver blandt andet, hvordan kroppen nærmest fra den ene dag til den anden bliver fuldstændig ødelagt af kemoen, så man forvandles fra et menneske med livsglæde og overskud til at være deprimeret og dårligt have overskud til at rejse sig fra sofaen – eller endnu værre: ikke at have overskud til at tale med sin egen kone eller datter.

Og vigtigst af alt formår Geo at fortælle hele sin historie på en måde, som er relevant for læseren uden at komme til at virke bedrevidende eller overfladisk, som det ellers ofte godt kan komme til at lyde som, når folk fortæller deres “Jeg kender også en, der har haft kræft!”-historier… Selvom det er i den bedste mening.

Derudover er det naturligvis skønt at læse, hvordan Geo til sidst afslutter sin behandling og langsomt vinder sin styrke og sit livsmod tilbage. Det kan godt være svært at se en ende på forløbet, når man som min mor (og jeg som pårørende) står midt i det hele, så det er rart at få beskrevet, hvordan en anden har stået i samme situation og har klaret den, selvom det så virkelig sort ud.

I løbet af bogen deler Geos kone, Chrstiane, desuden ud af små dagbogsglimt, som jeg virkelig kunne relatere til som pårørende. Hun skriver blandt andet, hvordan det “at være pårørende til en kræftpatient er som at holde vejret i lang tid under vand”, og det er virkelig en rammende beskrivelse.

Jeg færdiggjorde bogen på under et døgn og sad bagefter tilbage med en følelse af total udmattelse. Jeg havde jo lige gennemlevet hele Geos kræftforløb på under 24 timer! Derudover blev jeg ramt af et akut behov for at besøge min mor – naturligvis med en pose frosne ærter under armen 😉

Jeg har svært ved at vurdere, om bogen rammer lige så hårdt, hvis man skulle være så heldig ikke at have haft en kræftsygdom inde på livet, men jeg kan i hvert fald kun anbefale den, hvis man har! Det var ikke en kilde, jeg overhovedet havde forventet at skulle få gavn og trøst af, men det fik jeg virkelig, og jeg sætter stor pris på, at Geo har kunnet finde overskud til at fortælle (og dermed gennemleve) sin historie.

Læs mere om bogen på GeoComedy.dk eller gør som jeg og lån bogen med det samme på eReolen.dk!

(Dette er ikke sponsoreret, men blot en oprigtig anbefaling 🙂 )

The Book of Mormon – musicalen

Dette indlæg har været længe undervejs, da det nu er næsten præcis en måned siden, jeg var på musicalweekend i London (læs mere om min ferie her og her). Grunden til denne forsinkelse er, at det på en gang er virkelig vigtigt, men samtidig næsten umuligt for mig at skrive et værdigt indlæg om min ubetingede bedste oplevelse fra London: The Book of Mormon-musicalen! Vigtigt, men umuligt, fordi musicalen var så god, at ord ikke tilnærmelsesvis kan beskrive det. Jeg vil nu alligevel gøre et forsøg i håb om at kunne videregive min begejstring til jer derude.

Det er ikke min oplevelse, at The Book of Mormon er særlig udbredt i Danmark. Selv havde jeg sporadisk hørt om den, men fik først hørt soundtracket et par uger før vores ferie, da min veninde havde ønsket, at vi skulle ind at se forestillingen. Fra første sang var jeg hooked, og soundtracket har stort set været på repeat lige siden!

Handlingen:

Hvis I ikke før har hørt om musicalen, kan jeg fortælle, at den handler om mormonerne, der er en (amerikansk) kristen bevægelse, som tror på et tredje testamente, der angiveligt skulle have været begravet i baghaven hos den mand, der skulle blive kendt som profeten Joseph Smith. Musicalens hovedpersoner er de to unge mormoner, Elder Price og Elder Cunningham, der efter at have studeret på et missionary training center, gør sig klar sammen med deres medstuderende til to og to at tage ud i verden og rekruttere medlemmer til bevægelsen.

Det lyder umiddelbart som en form for hjernevasken for at få teatergængerne til selv at lade sig rekruttere – men her må jeg så hellere fortælle jer, at musicalen er skrevet af forfatterne bag South Park, Trey Parker og Matt Stone. I samme stil som i South Park bliver historien altså serveret med et tykt lag sarkasme og krydret med den ene upassende kommentar efter den anden.

Dette kommer især til udtryk, når de to elders – Elder Price, som er den klassiske. populære all-American highschool-type, og Elder Cunningham, der er venneløs, nørdet og ikke mindst har tendens til at lyve om alt – bliver sat sammen for at tage til Uganda. I Uganda bliver de sendt til en lille landsby, hvor beboerne mildest talt ikke har tiltro til, at religion kan hjælpe på deres kummerlige forhold. 80% af beboerne har AIDS, og de lever i sult og krig med en krigsleder, der vil omskære alle piger i landsbyen – hør bare sangen Hasa Diga Eebowai, der direkte oversat betyder “F*ck dig, Gud” 😉 .

Mere af handlingen vil jeg ikke afsløre direkte, men jeg kan love jer, at det er sjovt at opleve, hvordan Elder Price, hvis største ønske er at blive en god og tro mormon, der opnår “something incredible”, pludselig kommer til at tvivle på sin tro, mens Elder Cunningham pludselig oplever, at hans lystløgne har en positiv virkning på de afrikanske landsbyboere, der får øjnene op for den mormonske tro.

Sangene:

Selvom jeg prøvede at undgå det, kunne jeg ikke lade være med at smide et link ind til en af sangene fra musicalen i det ovenstående. Sangene i musicalen er så gennem-fantastiske, at de nærmest fortjener nævnelse hver og en. Det er et sjældent fænomen, men jeg kan simpelthen ikke nævne én eneste sang på soundtracket, som jeg ikke kan lide!

Alligevel har jeg dog et par (ahem…) favoritter, som jeg vil fremhæve her i indlægget – og som jeg virkelig håber, at I vil give jer tid til at høre:

“Hello!” er musicalens åbningsnummer, hvor vi hører alle de unge mormoner stemme dørklokker i håb om at rekruttere folk til deres religiøse bevægelse. Jeg er vild med brugen af dørklokker som hovedinstrument, og sangen er så fuld af humor, at jeg griner fra første tone. Replikker som “Eternal life is super fun!” og “This book will change your life… So you wont burn in hell!” hjælper bestemt på dette og viser allerede her den sarkatiske tone, der ligger til grund for hele musicalen.

Hasa Diga Eebowai, som jeg allerede har nævnt én gang her i indlægget, er efter min mening en af de sjoveste sange i musicalen, til trods for at emnerne i sangen egentlig er ret alvorlige. Dette er et kendetegn for hele musicalen, hvor der gang på gang bliver joket til langt over grænsen med alt det, man normalt ikke må lave sjov med.

I “Turn It Off” bliver der i dén grad lavet sjov med de mormonske værdier. Sangen handler om, at mormonerne har et “nifty little trick” til at undgå alle ubehagelige eller forbudte følelser – dette kan fx være sygdom i familien eller homoseksualitet. Her mener mormonerne i musicalen, at man blot skal “turn it off like a light switch”, og så behøver man slet ikke at forholde sig til det 😉 .

I “All-American Prophet” fortæller Elder Price historien om mormonerne til landsbyboerne i Uganda – suppleret af Elder Cunningham, der agerer TV-shop-salgsdame (“If you order now, we’ll also throw in a set of steak knives!”). Det er endnu en sang, hvor ironien flyder ud af højttalerne, og så er det i øvrigt nok den sang, hvor jeg synes, at musikken er allerbedst!

Til denne sang, “I Believe”, har jeg valgt en video, hvor den originale Elder Price, Andrew Rannells (som jeg vil vende tilbage til senere), optræder til Tony Awards 2011. På dette tidspunkt i musicalen har Elder Price tvivlet på sin religion, men har endelig fundet frem til, at det er hans kald at overbevise landsbyboerne i Afrika – og i dette tilfælde krigslederen General Butt-F*cking Naked (best name ever!) – til at blive mormoner. Hvis I kun skal høre en af sangene, skal det være denne, så I får set Andrew Rannells in action – han er fantastisk som den lidt naive, men totalt forpligtede Elder Price!

“Baptize Me” er min absolutte favoritsang i The Book of Mormon! Den handler om Elder Cunningham, der endelig har fået overtalt den afrikanske pige, Nabulungi, til at lade sig døbe og dermed slutte sig til mormonerne. Hele sangen spiller på, at den egentlig handler om, at de skal til at have sex for første gang (“I’m about to do it for the first time… And I’m gonna do it with a girl!”). Med de briller på bliver sangen dybt pervers – og det er hylende morsomt!

Castet:

Som nævnt ovenfor blev Elder Price oprindeligt spillet af Andrew Rannells, som I måske kender fra TV-serier som Girls og The New Normal. Desuden blev Elder Cunningham spillet af Josh Gad, som blandt andet er stemmen bag snemanden Olaf i Frozen (og bare dét er jo nok til at elske ham!). Da jeg så den engelske udgave, og de to i øvrigt ikke længere er med i broadway-castet, så jeg naturligvis et andet hold skuespillere, men jeg er alligevel nødt til at nævne dem her. Først og fremmest er de jo med på soundtracket, og så “embodier” de bare de to roller så godt! I deres måder at synge på kan man tydeligt forestille sig deres kropssprog og skuespil, og selvom jeg egentlig ikke ved om det er rigtigt, virker det som om, at rollerne er skrevet til dem. Jeg ville give alt for at opleve det originale Book of Mormon-cast!

Dog skal det siges, at jeg bestemt ikke var utilfreds med det engelske cast, som jeg så på Prince of Wales Theatre i London. De gjorde det super godt, og heldigvis var musicalen ikke lavet om i forhold til soundtracket, hvilket bestemt er en fordel for en småautistisk tryghedsnarkoman som mig 😉 .

Jeg håber inderligt, at jeg med denne anbefaling har fået jer overbevist til at give The Book of Mormon en chance, enten som musical hvis I kommer til London eller New York, eller blot ved at høre soundtracket. Det er ikke uden grund, at den af anmelderne er kåret til “God’s favourite musical” og “The funniest musical of all time”!

Anmeldelse: Belkin Tablet Chef Holder

Jeg har over de seneste par måneder testet en Belkin Tablet Chef Holder med Stylus stillet til rådighed af MyTrendyPhone.dk – og, som jeg vil uddybe i dette blogindlæg, har det været en lidt blandet oplevelse.

Jeg har brugt holderen sammen med min iPad med Retina-skærm (iPad 4) og har først og fremmest brugt den i forbindelse med, at jeg har set film og serier på iPad’en. Til det formål er holderen super smart, da man har mulighed for at stille iPad’en både lodret og vandret – og endda liggende, hvis man skulle have brug for det. Samtidig er holderen stabil og skridsikker, så der er ingen fare for, at den glider på bordet, eller at iPad’en ryger af.

I sidste uge fik jeg så endelig testet holderen til dens egentlige formål, nemlig som en hjælp i køkkenet. Jeg laver sjældent mad uden opskrifter, så jeg har ofte min iPad med i køkkenet, og i den forbindelse er det rigtig fint at have den stående i en holder.

Med til holderen følger en stylus-pen, som skulle kunne aktivere iPad’en, når den rører kanten. Dette har jeg desværre ikke kunnet få til at virke på min iPad, selvom det på MyTrendyPhone.dk står angivet, at holderen skulle være kompatibel med alle typer iPads. Dette er rigtig ærgerligt, da produktet mister en af sine hovedfunktioner, nemlig at man skal kunne bruge sin tablet med stylus’en og derfor ikke behøver at bekymre sig om, om man har fedtede fingre under madlavningen.

Alt i alt ikke en ubetinget succesoplevelse, men til den rette tablet er denne holder et fint produkt – og det er i øvrigt mit indtryk (uden noget som helst at bygge det på 😉 ), at Belkins produkter ofte er af god kvalitet og værd at betale lidt ekstra for i forhold til meget billige alternativer.

Produktet i dette indlæg er sponsoreret af MyTrendyPhone.dk

eBay Favourites

Jeg er (lidt for) stor tilhænger af eBay.com og de billige ting, man nærmest får kastet i hovedet derinde. Her på det sidste har jeg købt en del ting derinde fra, og mange af dem er – indrømmet – måske nok noget lidt billigt bras. MEN! Jeg har købt tre ting, som jeg virkelig er blevet glad for, selvom jeg indtil for nyligt slet ikke anede, at jeg manglede dem i mit liv 😉

Da jeg var i USA i april, havde min søster sit pas med i et fint lille cover. Det blev jeg meget inspireret af og ledte med lys og lygte efter et lignende derovre – men desværre forgæves. Derfor tog jeg revanche, da jeg kom hjem, og søgte eBay tyndt for forskellige muligheder. Til sidst faldt valget på dette fine, lysegrønne cover, som bestemt gør mit kedelige, røde pas lidt sjovere at se på. (Og så snakker vi ikke om, at jeg jo sådan set ikke skal ud at rejse lige foreløbigt…) Desuden er der også en lille lomme til boarding pass og andre vigtige dokumenter, så man kan have det hele samlet. Smart!

Pas-coveret kan købes her til cirka 67 kroner inkl. forsendelse. Det fås også i farverne pink, sort, lilla, lyserød og brun.

Det er måske lidt svært at se på billedet, men dette produkt er en trådløs højttaler, som er vandtæt! Altså en højttaler, der kan spille musik fra din telefon via Bluetooth, mens du er i bad! Jeg så den oprindeligt på en eller anden deal-side, men vidste af erfaring, at man ofte kan få deal-produkterne endnu billigere på fx eBay – og ganske rigtigt var der over 100 kroner at spare. Så nu er det endnu sjovere at gå i bad – og jeg er sikker på, at min naboer også synes, at jeg har gjort mig en god investering 😉

Højttaleren kan købes her til cirka 62 kroner inkl. forsendelse. Det fås også i farverne pink, gul, grøn og blå.

Sidst, men ikke mindst, har jeg købt en iPhone-holder til min cykel. Om sommeren, når man ikke altid har jakke med, kan det godt være lidt besværligt at få høretelefonerne til at række helt ned til telefonen i tasken i cykelkurven. Bestemt et first world problem, men ikke desto mindre har jeg løst problemet med denne telefonholder! Udover at mine høretelefoner nu kan nå telefonen uden problemer, har jeg også nem adgang til fx GPS, hvilket er meget nyttigt, når man har så lidt stedssans som jeg 😉 I starten skulle jeg lige turde at køre med den, da jeg lagde ud med, at min telefon fløj højt op i luften, fordi jeg ikke havde sat den ordentligt fast… Men nu, hvor jeg har lært teknikken, fungerer det upåklageligt, og min telefon er i sikkerhed! 😀

Telefonholderen kan købes her til cirka 50 kroner inkl. forsendelse. Min er til iPhone 5S, men man kan også finde holdere til mange andre modeller ved at søge på “*telefonmodel* bicycle mount holder” på eBay.

Koncertuge: Gavin DeGraw & Backstreet Boys

Jeg er inde i sådan en periode med program og aftaler hver dag, så tiden flyver afsted, og før jeg får set mig om, er der gået en mindre evighed siden mit sidste blogindlæg. Noget af det, jeg har haft travlt med i denne uge, har været koncerter. Hele to styks har jeg været heldig at skulle til, nemlig Gavin DeGraw i tirsdags og Backstreet Boys i går (lørdag). Og begge dele var fantastiske!


(Credit)

Gavin DeGraws musik har jeg holdt af, lige siden jeg første gang hørte “I Don’t Want to Be” som introsang til TV-serien One Tree Hill. Han er en af de få sangere, der faktisk lyder præcis som – hvis ikke bedre end – på CD’erne, og med sådan et sangtalent er det næsten umuligt at blive skuffet; og det blev jeg bestemt heller ikke denne gang. Han sang og spillede, så jeg blev helt blød i knæene, og samtidig kunne man tydeligt se, at han virkelig nød at stå på scenen i Store Vega. Næsten alle mine favoritsange var på setlisten (bortset fra “Sweeter”, som jeg ellers ELSKER!), og jeg fik i den grad skrålet igennem. Og så var vi så heldige at komme til at stå på 2. række, så jeg for en gangs skyld kunne se noget – og jeg fik endda lov til i ægte teenager-stil at røre ham, da han stak hånden ud til publikum. Så skal der ikke meget mere til at begejstre mig 😀


(Credit)

Helt så heldig med pladsen var jeg ikke med Backstreet Boys, der tiltrak et noget større publikum i Forum. Men det var heldigvis en god oplevelse alligevel! Jeg hørte Backstreet Boys rigtig meget som barn/teenager, og de gode gamle 90’er-/start 00’er-hits fejler aldrig, når jeg skal i godt humør. Derfor betaler jeg glædeligt en mindre formue for at komme til koncert med boybandet, når lejligheden byder sig. Og denne gang var min teenage-favorit, Kevin, kommet tilbage i bandet, så det skulle der selvfølgelig skriges ekstra højt af 😉 Og de blev der i dén grad – de spillede alle de gode gamle hits, og jeg skreg og skrålede, så jeg i dag hverken kan snakke eller høre.

Desværre var koncerten som sagt i Forum, hvor lyden er forfærdelig, hvilket var et ret stort minus i min koncert-bog. Og så var der simpelthen så varmt, at vi til sidst næsten håbede, at koncerten snart sluttede, bare så vi kunne komme ud og få noget frisk luft og koldt vand. Man kan selvfølgelig også bare lade være med at stille sig midt i mængden foran scenen, men det er altså ikke en mulighed i min verden – jeg skal så tæt på som overhovedet muligt 😛 Men det var helt sikkert både den hæse stemme og svedeturene værd, for jeg var i teenage-mode hele aftenen og ELSKEDE det!

Og så faldt jeg lige over dette link om “10 Things That Are AWESOME About Being Short”, som jeg kan glæde mig over, når jeg nu ikke kan se noget til særlig mange koncerter 😛